Vigdís’ officielle besøg i udlandet
1981 Danmark, dronning Margrethe Thorhildur
1981 Norge, kong Olav, prins Harald og kronprinsesse Sonja
1981 Finland, en planlagt rejse blev aflyst som følge af Finlands præsident Kekkonens sygdom
1981 Sverige, kong Carl Gustav
1982 England, premierminister Margaret Thatcher
1982 Grønland, borgmester i Qaqortoq (Julianehåb) Henrik Lund, dronning Margrethe af Danmark, prins Henrik m.fl.
1983 Frankrig, præsident François Mitterand
1983 Portugal, præsident Antónío Ramalho Eanes
1984 Finland, præsident Mauno Koivisto og fru Tellervo Koivisto
1985 Holland, dronning Beatrix
1985 Spanien, kong Juan Carlos og dronning Sofia
1987 Italien, præsident Francesco Cossiga
1987 Færøerne, lagmand Atli T. Dam
1988 Vesttyskland, Kölns borgmester Norbert Burger
1989 Canada, guvernør i Ottawa Jeanne Sauvé
1990 Luxemburg, storhertugparret af Luxemburg
1991 Irland, præsident Mary Robinson
1993 Norge, kong Harald
1994 Slovakiet, præsident Michal Kovac
1994 Tjekkiet, præsident Vaclav Havel
1995 Kina, præsident Jiang Zemin
Besøg af udenlandske statsoverhoveder i Vigdís’ tid som præsident
1981 Canadas guvernør Pierre Trudeau
1982 Dronning Margrethe af Danmark og Prins Henrik; Finlands præsident Mauno Koivisto
1989 Aristides Pereira, De Kapverdiske Øers præsident
1985 Dronning Margrethe af Danmark og Prins Henrik
1986 Storhertug Jean af Luxemburg og storhertuginde Joséphine-Charlotte af Belgien
1987 Kong Karl Gustav af Sverige og dronning Sylvia
1988 Lagmand i Færøerne Atli T. Dam
1989 Kong Juan Carlos af Spanien og dronning Sofia
1983 Pedro Verona Rodrigues Pires, De Kapverdiske Øers ministerpræsident
1990 Dronning Elisabeth II af England; Frankrigs præsident François Mitterrand; Tjekkoslovakiets præsident Vaclav Havel og hans hustru Olga
1991 Finlands præsident Mauno Koivisto; Italiens præsident Francesco Cossiga
1992 Kong Harald V af Norge og dronning Sonja; Tysklands præsident Richard von Weizsäcker
1993 Portugals præsident, dr. Marío Soares
1994 Dronning Beatrix af Holland og prins Claus
1995 Finlands præsident Martti Ahtisaari og hans hustru Eeva
1996 Irlands præsident Mary Robinson
Desuden besøgte pave Johannes Paul II Island i 1989.
Vigdís tog på sit første officielle besøg til Danmark i februar 1981. I København fulgte massemedierne besøget omhyggeligt, ikke mindst fordi det her var to kvinder, der mødtes som statsoverhoveder for deres respektive lande. Særlig opmærksomhed vakte det, at Danmarks dronning Margrethe Thorhildur og Vigdís sagde ja tak til en frokostinvitation fra Publicistklubben, dvs. de danske journalisters forening, og at arrangementet sluttede med et pressemøde, hvor statsoverhovederne sad over for 400 journalister fra aviser, radio og tv. Det har formentlig været første gang i historien, at dronningen tog imod en invitattion til at møde op ved et pressemøde, der var organiseret uden om kongehuset.
I medierne blev der talt om, hvor godt de to statsoverhoveder var kommet ud af det med hinanden, og Vigdís’ folkelige og varme optræden vakte opsigt. Mod slutningen af mødet blev dronning Margrethe og fru Vigdís spurgt, hvilken forsidehistorie de helst ville se i aviserne dagen efter. Vigdís svarede med det samme: „Videnskabens totale triumf – Ingen kernevåben.”
I forbindelse med Vigdís’ officielle besøg i Danmark stiftede den danske erhvervsmand Peter Brøste den pris, der bærer navnet “Optimistprisen”, og som hvert år skulle tildeles en yngre islandsk kunstner. Islands præsident skulle være prisens protektor. Brøste sagde: „Hendes første officielle besøg gjaldt det gamle land, Danmark, hvor hun sammen med dronning Margrethe gav et interview i det danske fjernsyn. Jeg må indrømme, at jeg blev begejstret for Islands præsident. Hun var meget smuk, stærk og ligefrem og udstrålede en så stor optimisme. Hun opfordrede til optimisme og til samarbejde mellem små nationer, og det gav mig inspiration.“ Da Vigdís forlod præsidentembedet, bad Brøste hende om at indtræde i Optimistprisens bedømmelsesudvalg.
En måned senere besøgte den canadiske guvernør Pierre Trudeau Vigdís på Bessastaðir, og om efteråret besøgte hun Norge, Sverige og Finland. Mens hun beklædte præsidentposten, tog Vigdís på officielt besøg til mange europæiske lande foruden Canada og Kina.
I november 1990 var Vigdís til stede ved Japans kejser Akihitos kroning. Vigdís’ besøg blev anledning til en stor Islands-præsentation, som islandske og japanske samarbejdspartnere arrangerede for at medvirke til skabelsen af et mere helstøbt billede af Island i Japan. Mødet i Höfði mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov havde vakt stor opmærksomhed i Japan, og erhvervsmand ved navn Sato, der havde golfbaner mange steder, fik den idé at opføre en kopi af Höfði på sit areal i Japan. Vigdís rejste ud og indviede huset. Ved siden af bygningen blev der opført en kirke, og Höfði i Japan skulle da være overnatningssted for brudepar: Freden skulle følge ægteskabet. Samtidig åbnede Icelandic Seafood et salgskontor i Tokyo i Reykjavík ved en højtidelig ceremoni, hvori Islands præsident deltog. Desuden stiftedes i Tokyo en Japansk-islandsk forening.
Tidligere, i 1987, havde Vigdís besøgt Japan i forbindelse med åbningen af udstillingen Scandinavia Today. Ved den lejlighed mødtes hun med Japans kejser Hirohito i kejserpaladset i Tokyo og blev derved det sidste statsoverhoved, der traf ham kort inden hans død i 1989. Vigdís var også til stede ved hans begravelse sammen med 150 andre statsoverhoveder.
Da Vigdís i 1996 for sidste gang overrakte Islands præsidents Eksportpris, takkede lederne af det islandske erhvervsliv hende specielt for al den bistand og forståelse, hun havde vist islandsk eksport i løbet af sine år som præsident.
Vigdís tog på officielt besøg til Kina i slutningen af august 1995. Sammen med præsidenten deltog også udenrigsministeren og en delegation sammensat i repræsentanter for islandsk forretningsliv i rejsen. På samme tid afholdtes i Peking FN’s kvindekonference, hvor Vigdís holdt åbningstalen. Hun takkede FN for organisationens anerkendelse af kvinders menneskerettigheder som almengyldige og sagde, at kønnenes ligeberettigelse og fred var indbyrdes tæt forbundne begreber, og udtrykte det håb, at konferencen ville resultere i et varigt bidrag til verdensfreden. Kun et halvt år efter Vigdís’ besøg i Kina kunne Island åbne sin ambassade i Peking. Præsidentens officielle besøg havde således en betragtelig andel i at berede vejen for øget kontakt og samhandel mellem de to lande.