Karriere

Þú ert hér:Home > Forud for tiden som præsident > Karriere
Karriere 2017-03-27T13:42:01+00:00

Da Vigdís vendte hjem fra sine studier, blev hun pressesekretær ved Nationalteatret (1954-1957 og 1961-1964) og redigerede teatrets programmer.

Turistservice

Vigdís arbejdede den ene sommer efter den anden hos Statens Turistkontor. Hun var initiativtager til, hvad der senere er blevet betegnet som kulturturisme. Hun tilrettelagde udflugter til historiske lokaliteter og til skuepladserne for de islandske slægtssagaer og redigerede oplysningsmateriale om landet og nationen i samarbejde med forfatteren Magnús Magnússon, en af de mest populære tv-medarbejdere hos BBC. Vigdís’ arbejde bestod også i at præsentere landet og tage imod udenlandske forfattere, journalister og filmfolk, der søgte til Island på jagt efter stof til artikler, bøger og film om Island.

Vigdís tog initiativ til igangsætning af de kurser for guider, der blev holdt på vegne af Statens Turistkontor, mens dette blev ledet af direktør Þorleifur Þórðarson. Kurserne blev holdt på Islands Universitet, først i hovedbygningen, siden i Árnagarður. Blandt instruktorerne på kurset var sammen med Vigdís kunsthistorikeren Björn Th. Björnsson og historikeren Björn Þorsteinsson. Vigdís blev senere æresmedlem af turistguidernes forening og har medlemsbevis nr. 1.

Franskundervisning

Vigdís underviste i fransk ved Reykjavik Gymnasium 1962-1967 og ved Hamrahlíð Gymnasium 1967-1972. Endvidere underviste hun i fransk dramatik ved Islands Universitet. I hendes tid som formand for Alliance Française i Reykjavík blev der skabt tradition for arrangementer i den franske ambassades bibliotek. Bl.a. stod hun for opførelsen af scener fra Marivaux‘ skuespil. Mange husker hende for franskundervisning på tv i disse år (1971-1972), de første udsendelser i islandsk fjernsyn med undervisning i fremmedsprog. Vigdís har udtalt, at franskundervisningen i fjernsynet sammen med hendes år ved teateret har haft størst betydning for hendes landsmænds kendskab til hende. Franskundervisningen var baseret på undervisningsprogrammer med skuespillere fra Comédie Française og blev tilrettelagt med Gérard Vautey som assistent.

Vigdís har alle dage lagt stor vægt på fransk sprog og kultur og søgt at berede vejen for det franske. Hun har været medlem af Alliance Française siden 1955 og var præsident for Alliance Française på Island fra 1975 til 1976. Hun er æresmedlem af Alliance Française i Reykjavík. Ved foreningens 100 års jubilæum i 2011 overrakte Jean-Claude Jacq, generalsekretær for Fondation Alliance Française i Paris og leder af Alliance Française på verdensplan, Vigdís Alliance Françaises æresmedalje.

I skuespilkunstens tjeneste

Vigdís gjorde sig også gældende i Statsradiofoniens programvirksomhed, idet hun i en periode på to år stod for præsentation af dramatik i tv-programmet Vaka.

Hun var i 1962 blandt stifterne af teatergruppen Gríma (Masken), det første forsøgsteater på Island. Her opførtes skuespil af samtidsforfattere som Sartre, Ionesco, Max Frisch og Jean Genet. Til disse forestillinger oversatte Vigdís bl.a. Huis Clos (Lukkede døre) af Sartre og Les Bonnes (Stuepigerne) af Jean Genet. Et årti senere blev hun direktør for hovedstadens teater, Leikfélag Reykjavíkur (Reykjaviks Teaterforening), der dengang havde til huse i Håndværkerforeningens bygning “Iðnó”. I denne periode oversatte Vigdís bl.a. Georges Feydeaus lystspil La Puce à l‘Oreille (Loppen i øret), som gik i tre år (1972-1975). Vigdís varetog hvervet som teaterdirektør i otte år eller lige indtil hun valgtes til præsident.

Der var i disse år voldsom grøde i islandsk teaterliv, og der blev lagt vægt på at præsentere og opføre skuespil af islandske forfattere. I de år, hvor Vigdís var direktør for Reykjaviks Teaterforening, rettede medarbejdernes ambitioner sig især mod at give sig i lag med at skaffe en ny bygning til teatrets aktiviteter, og her var Vigdís en drivende kraft. Takket være mange parters fælles anstrengelser kunne man kaste sig ud i at opføre et nyt teater, der nu drives som Reykjaviks Stadsteater.

Ved begyndelsen til sin anden periode som præsident i 1984 udtalte Vigdís, at ingen fuldstændig kunne forestille sig, hvordan præsidentjobbet var, og hvordan det var muligt at sidde på skolebænken og studere til præsident. Præsidenten måtte nødvendigvis arbejde i samklang med nationen selv og slå de strenge an, der i hver enkelt situation kunne vinde genklang. Hun har sagt, at arbejdet i teatret for hendes eget vedkommende viste sig at være en god skole forud for præsidentembedet.

På den nordiske arena

I hele sit virke har Vigdís haft tæt kontakt med Norden og ivrigt slået til lyd for at dyrke den venskabets ånd der hersker mellem nabolandene. Hun har varetaget en lang række tillidshverv på den nordiske arena, og hun har både inden for og uden for Norden understreget vigtigheden af nordisk samarbejde. Mens hun var teaterdirektør, fik hun sæde i Nordisk Ministerråds rådgivende udvalg om kulturspørgsmål (RKK), hvor hun havde formandskabet (1978-1980), indtil hun valgtes til præsident.