Officielle besøg

Þú ert hér:Home > Islands præsident > Officielle besøg
Officielle besøg 2023-07-07T13:05:15+00:00

Vigdís’ officielle besøg i udlandet

1981   Danmark, dronning Margrethe Thorhildur

1981   Norge, kong Olav, prins Harald og kronprinsesse Sonja

1981   Finland, en planlagt rejse blev aflyst som følge af Finlands præsident Kekkonens sygdom

1981   Sverige, kong Carl Gustav

1982   England, premierminister Margaret Thatcher

1982   Grønland, borgmester i Qaqortoq (Julianehåb) Henrik Lund, dronning Margrethe af Danmark, prins Henrik m.fl.

1983   Frankrig, præsident François Mitterand

1983   Portugal, præsident Antónío Ramalho Eanes

1984   Finland, præsident Mauno Koivisto og fru Tellervo Koivisto

1985   Holland, dronning Beatrix

1985   Spanien, kong Juan Carlos og dronning Sofia

1987   Italien, præsident Francesco Cossiga

1987   Færøerne, lagmand Atli T. Dam

1988   Vesttyskland, Kölns borgmester Norbert Burger

1989   Canada, guvernør i Ottawa Jeanne Sauvé

1990   Luxemburg, storhertugparret af Luxemburg

1991   Irland, præsident Mary Robinson

1993   Norge, kong Harald

1994   Slovakiet, præsident Michal Kovac

1994   Tjekkiet, præsident Vaclav Havel

1995   Kina, præsident Jiang Zemin

Besøg af udenlandske statsoverhoveder i Vigdís’ tid som præsident

1981   Canadas guvernør Pierre Trudeau

1982   Dronning Margrethe af Danmark og Prins Henrik; Finlands præsident Mauno Koivisto

1989   Aristides Pereira, De Kapverdiske Øers præsident

1985   Dronning Margrethe af Danmark og Prins Henrik

1986   Storhertug Jean af Luxemburg og storhertuginde Joséphine-Charlotte af Belgien

1987   Kong Karl Gustav af Sverige og dronning Sylvia

1988   Lagmand i Færøerne Atli T. Dam

1989   Kong Juan Carlos af Spanien og dronning Sofia

1983   Pedro Verona Rodrigues Pires, De Kapverdiske Øers ministerpræsident

1990   Dronning Elisabeth II af England; Frankrigs præsident François Mitterrand; Tjekkoslovakiets præsident Vaclav Havel og hans hustru Olga

1991   Finlands præsident Mauno Koivisto; Italiens præsident Francesco Cossiga

1992   Kong Harald V af Norge og dronning Sonja; Tysklands præsident Richard von Weizsäcker

1993   Portugals præsident, dr. Marío Soares

1994   Dronning Beatrix af Holland og prins Claus

1995   Finlands præsident Martti Ahtisaari og hans hustru Eeva

1996   Irlands præsident Mary Robinson

Desuden besøgte pave Johannes Paul II Island i 1989.

Vigdís tog på sit første officielle besøg til Danmark i februar 1981. I København fulgte massemedierne besøget omhyggeligt, ikke mindst fordi det her var to kvinder, der mødtes som statsoverhoveder for deres respektive lande. Særlig opmærksomhed vakte det, at Danmarks dronning Margrethe Thorhildur og Vigdís sagde ja tak til en frokostinvitation fra Publicistklubben, dvs. de danske journalisters forening, og at arrangementet sluttede med et pressemøde, hvor statsoverhovederne sad over for 400 journalister fra aviser, radio og tv. Det har formentlig været første gang i historien, at dronningen tog imod en invitattion til at møde op ved et pressemøde, der var organiseret uden om kongehuset.

I medierne blev der talt om, hvor godt de to statsoverhoveder var kommet ud af det med hinanden, og Vigdís’ folkelige og varme optræden vakte opsigt. Mod slutningen af mødet blev dronning Margrethe og fru Vigdís spurgt, hvilken forsidehistorie de helst ville se i aviserne dagen efter. Vigdís svarede med det samme: „Videnskabens totale triumf – Ingen kernevåben.”

I forbindelse med Vigdís’ officielle besøg i Danmark stiftede den danske erhvervsmand Peter Brøste den pris, der bærer navnet “Optimistprisen”, og som hvert år skulle tildeles en yngre islandsk kunstner. Islands præsident skulle være prisens protektor. Brøste sagde: „Hendes første officielle besøg gjaldt det gamle land, Danmark, hvor hun sammen med dronning Margrethe gav et interview i det danske fjernsyn. Jeg må indrømme, at jeg blev begejstret for Islands præsident. Hun var meget smuk, stærk og ligefrem og udstrålede en så stor optimisme. Hun opfordrede til optimisme og til samarbejde mellem små nationer, og det gav mig inspiration.“ Da Vigdís forlod præsidentembedet, bad Brøste hende om at indtræde i Optimistprisens bedømmelsesudvalg.

En måned senere besøgte den canadiske guvernør Pierre Trudeau Vigdís på Bessastaðir, og om efteråret besøgte hun Norge, Sverige og Finland. Mens hun beklædte præsidentposten, tog Vigdís på officielt besøg til mange europæiske lande foruden Canada og Kina.

I november 1990 var Vigdís til stede ved Japans kejser Akihitos kroning. Vigdís’ besøg blev anledning til en stor Islands-præsentation, som islandske og japanske samarbejdspartnere arrangerede for at medvirke til skabelsen af et mere helstøbt billede af Island i Japan. Mødet i Höfði mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov havde vakt stor opmærksomhed i Japan, og erhvervsmand ved navn Sato, der havde golfbaner mange steder, fik den idé at opføre en kopi af Höfði på sit areal i Japan. Vigdís rejste ud og indviede huset. Ved siden af bygningen blev der opført en kirke, og Höfði i Japan skulle da være overnatningssted for brudepar: Freden skulle følge ægteskabet. Samtidig åbnede Icelandic Seafood et salgskontor i Tokyo i Reykjavík ved en højtidelig ceremoni, hvori Islands præsident deltog. Desuden stiftedes i Tokyo en Japansk-islandsk forening.

Tidligere, i 1987, havde Vigdís besøgt Japan i forbindelse med åbningen af udstillingen Scandinavia Today. Ved den lejlighed mødtes hun med Japans kejser Hirohito i kejserpaladset i Tokyo og blev derved det sidste statsoverhoved, der traf ham kort inden hans død i 1989. Vigdís var også til stede ved hans begravelse sammen med 150 andre statsoverhoveder.

Da Vigdís i 1996 for sidste gang overrakte Islands præsidents Eksportpris, takkede lederne af det islandske erhvervsliv hende specielt for al den bistand og forståelse, hun havde vist islandsk eksport i løbet af sine år som præsident.

Vigdís tog på officielt besøg til Kina i slutningen af august 1995. Sammen med præsidenten deltog også udenrigsministeren og en delegation sammensat i repræsentanter for islandsk forretningsliv i rejsen. På samme tid afholdtes i Peking FN’s kvindekonference, hvor Vigdís holdt åbningstalen. Hun takkede FN for organisationens anerkendelse af kvinders menneskerettigheder som almengyldige og sagde, at kønnenes ligeberettigelse og fred var indbyrdes tæt forbundne begreber, og udtrykte det håb, at konferencen ville resultere i et varigt bidrag til verdensfreden. Kun et halvt år efter Vigdís’ besøg i Kina kunne Island åbne sin ambassade i Peking. Præsidentens officielle besøg havde således en betragtelig andel i at berede vejen for øget kontakt og samhandel mellem de to lande.