Vigdís har gjort sig kraftigt gældende i kulturelle spørgsmål, efter at hun fratrådte præsidentembedet. Hun har arbejdet ihærdigt for at styrke sprog, forskning og kultur både i hjemlandet og på den internationale arena og været utrættelig, hvor det gjaldt om at pege på sprogs og sprogkundskabers betydning for positivt samkvem mellem nationerne og for firmaers og enkeltpersoners chancer succes og i en internationaliseret verden. Desuden har hun lagt vægt på sprogenes og multikulturalismens betydning for menneskehedens kulturarv. Hun har støttet op omkring en lang række projekter, bidraget til et stort antal bøger og holdt utallige taler ved konferencer, udstillinger og andre begivenheder over hele verden.
Vigdís har konstant over for folk indskærpet vigtigheden af, at de dyrker deres modersmål og i lige så høj grad lærer fremmedsprog og stifter bekendtskab med andre nationers sprog, for sprog knytter nationer og mennesker sammen og udvider ens horisont. Uddannelse i sprog fremmer tolerance og fredelig sameksistens og styrker dermed demokratiet. „Sprog er en nøgle til verden,“ har hun sagt.
I 2005 var der gået 35 år, siden Vigdís Finnbogadóttir valgtes til Islands præsident. I den anledning arrangerede Vigdís Finnbogadóttir Instituttet i samarbejde med det islandske Alting, byen Reykjavík, Islands Trædyrkningsselskab, den statslige radio og en lang række foreninger og institutioner en udendørs fest ved Arnarhóll i Reykjavíks centrum 28. juni. En stor menneskemængde deltog i festprogrammet, som blev transmitteret direkte i det statslige tv.
Vigdís har fra 1999 varetaget en post som goodwill-ambassadør for sprog for De Forenede Nationers organisation for oplysning og uddannelse (UNESCO). Hun er den første og eneste globale fortaler for sprog. Goodwill-ambassadørens opgave består i at skabe opmærksomhed omkring sprogenes betydning for kulturel diversitet og værne om sprog, der står i fare for at udryddes.
Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog
I 2001 imødekom Vigdís en opfordring fra Islands Universitet om, at et Institut for Fremmedsprog blev opkaldt efter hende. Instituttets formål er at fremme forskning og undervisning i fremmedsprog og at skabe opmærksomhed omkring sprogkundskaber og kulturelle kompetencer på alle felter. Gennem navneændringen ønskede Islands Universitet at hædre Vigdís’ betydningsfulde bidrag på sprog- og kulturområdet på Island og at markere det banebrydende arbejde, hun har udført til gavn for sprogene på den internationale arena, som verdens første goodwill-ambassadør for sprog under UNESCO.
Takket være instituttets målrettede virksomhed og et uvurderligt bidrag fra Vigdís’ side er det lykkedes at styrke dette forskningsområde markant ved Islands Universitet. Instituttet og dets fremtidige projekter er blevet præsenteret såvel inden- som udenlands, og de ofte under direkte medvirken af Vigdís. Desuden er der blevet skabt samarbejde med institutter ved udenlandske universiteter og søgt støtte til forsknings- og udviklingsprojekter hos udenlandske kultur- og forskningsfonde.
SVF’s virksomhed har været energisk. Ved siden af forskning og udgivelse af videnskabelige publikationer har instituttet arrangeret en lang række internationale konferencer, foruden seminarer og forelæsningsrækker. Nærmere information om instituttets ledelse, ansatte og virksomhed kan fås her.
Instituttets ledelse og Vigdís har arbejdet utrætteligt for inden for instituttets rammer at få oprettet et internationalt sprogcenter i Island. Centerets opgaver bliver at sætte kraftigt skub i forskning på områderne sprog og kulturelle kompetencer og at kaste lys over sprogs store betydning for godt og givende menneskeligt samkvem og kulturel diversitet. Derudover er det planen, at gæster og forbipasserende ved hjælp af datateknologi kan få information om sprog og kultur på en levende og kreativ måde. Foråret 2013 blev der underskrevet en aftale mellem den islandske regering og UNESCO om at lade det internationale sprogcenter arbejde under UNESCOs logo. Centerets navn bliver Vigdís Instituttet – Center for Sprog og Kultur.
Kort tid efter at Vigdís Finnbogadóttir Instituttet blev oprettet, blev de første initiativer taget til at rejse en bygning til dets fremtidige virksomhed. Meget er allerede vundet, og en lang række islandske og udenlandske firmaer, foreninger og fonde har ydet projektet støtte, hvortil kommer bidrag fra den islandske stat og byen Reykjavík. Det største enkeltbidrag til projektet er en bevilling på 210 millioner ISK fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i Danmark.
Byggeriet blev indledt i efteråret 2014, og arbejdet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2016.
I 2003 oprettedes Vigdís Finnbogadóttir Instituttets Fond. Dets formål er at skabe en solid basis for Vigdís Finnbogadóttir Instituttets virksomhed og at fremme dets vækst og fremgang. Vigdís har fra begyndelsen været formand for fondets bestyrelse.
Ambassadør for teaterkunsten i verden
Vigdís blev i 2008 i Madrid, Spanien, valgt til ambassadør for teaterkunsten i verden på en konference hos Det Internationale Teater Institut, ITI. Instituttet hører under UNESCO.
Vigdís er æresmedlem af Nordisk Skuespillerråd og modtiog i 1996 dets Æresmaske ved en højtidelig ceremoni i København.
Vigdís modtog i 2006 Islands Skuespilforbunds ærespris, Gríman (Masken), for sin livslange enestående indsats i kulturens og kunstens interesse.
Nordatlantens Brygge
På Christianshavn i København ligger et 7000 kvadratmeter stort pakhus, der blev opført i 1766-67. I to århundreder udgjorde stedet et livligt handelscentrum for Færøerne, Finnmark og Norge, Island samt ikke mindst Grønland. Her blev der losset klipfisk, saltede sild, hvallevertran og skind, og mangen en værdifuld last blev opbevaret her, inden den blev transporteret længere sydpå. Her gik folk i land efter en lang sejlads over Nordatlanten.
Da der var udsigt til, at denne berømte historiske bygning ville blive sat til salg på det almindelige ejendomsmarked, blev der rettet henvendelse til Vigdís Finnbogadóttir. Et udvalg til redning af huset blev nedsat under ledelse af Vigdís. Med bistand fra gode samarbejdspartnere lykkedes det hende at få de danske, færøske, grønlandske og islandske regeringer til at gå sammen om Nordatlantens Brygge, hvor nationernes fælles historie og deres samspil med nutiden er mere dyrebart end grundes salgsværdi. Af afgørende betydning blev, ud over de bidrag fra Danmarks og Islands regeringer, en rundhåndet donation fra den danske fond A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Nu står så kulturcentret Nordatlantens Brygge på et af byens smukkeste steder ved sundet. Islands ambassade og sekretariaterne for Færøernes og Grønlands hjemmestyrer har også til huse på Nordatlantens Brygge.